psykoterapeut Dorteh Hoppe

Hvem er jeg

Hvem er jeg

Jeg er 50 år og bor sammen med mine to dejlige børn i Ringe og har Midtfyns Psykoterapi. Jeg har 30 års job erfaring og har altid arbejdet med mennesker og kreativitet på den ene eller anden måde. Det der driver mig, er at skabe ting og føre mennesker videre i livet. Sindet har på mange måder altid haft min store interesse. Jeg tror på at selvudvikling varer hele livet, og så er det jo faktisk ret spændende.

Jeg tror på, at ethvert menneske er unikt, og at alle mennesker indeholder positive potentialer og udviklingsmuligheder. Jeg er særligt optaget af at inddrage kroppen i mit arbejde. Det er min erfaring, at de positive forandringer sker, når forbindelsen mellem tanker og kropslig erkendelse smelter sammen til ét.
Jeg er en person, der er åben, tillidsvækkende og rummelig, og vælger du mig som sin terapeut, kan du regne med mit nærvær. Jeg vil gerne hjælpe dig – og jeg vil støtte dig i at skabe de forandringer, som du ønsker, i dit liv.

I 2008 blev jeg skilt og har af samme grund specialiseret mig i de kriser, der kan opstå i forbindelse med en skilsmisse. En skilsmisse kan være en meget hård omgang for krop og sjæl. Det kan føles som at ens fundament bliver revet væk, og sindet reagere som var det en kamp om liv eller død. Når rystelserne har lagt sig, begynder reaktioner måske at dukke frem som kan være meget forskellige. Eksistentielle problemer, dødsangst, angst i det hele taget, ubærlige ensomhedsfølelser, svigt fra barndommen, der måske igen har gentaget sig, udmattelse, raseri, depression, stress, kortids hukommelse og meget mere. Det er vigtigt at lytte til hvad kroppen og sindet fortæller, og få gjort noget ved de problemer der dukker op, så det ikke sætter sig fast.

Som psykoterapeut er jeg netop uddannet i at hjælpe dig, med at finde dine indre ressourcer, så du kan komme igennem kriser og ud på den anden side hvor livet igen bliver smukt.

– glæder mig til at se dig.